Dansk flyselskab i store problemer
Det danske Sunclass Airlines er i store økonomiske problemer. Alle selskabets elleve fly kan ikke flyve grundet coronakrisen og virksomheden taber hver dag én til halvanden million kroner. Dette har direktør Torben Østergaard skrevet i et brev til flere ministre og folketingsmedlemmer.
Selskabet blev oprindeligt oprettet af rejsekongen og levemanden Simon Spies under navnet Conair. Dette i 1965. Siden har det eksisteret under forskellige navne.