Mens vi venter: Danskerne drømmer om Zanzibar og Ibiza som rejsemål efter pandemien
Lige nu må danskerne kigge langt efter rejser ud i den store verden. Det afholder os dog ikke fra at søge efter destinationer og boliger på Airbnb – og det er let at afkode, hvad vi savner mest.
Når danskerne igen kan besøge resten af verden, kommer det til at ske med stil. I hvert fald er der flere spektakulære rejsemål på listen over de destinationer, som lige nu oplever størst vækst fra danske søgninger på Airbnb. Listen bygger på samtlige søgninger foretaget fra danske Airbnb-profiler i 2021.
Danskernes drømmeliste bliver toppet af den østafrikanske øgruppe Zanzibar, hvis varmeste måned faktisk er januar. Zanzibar er kendt for sine kridhvide strande, et azurblåt hav og muligheden for at leve et ubekymret liv under palmerne eller som fritidsdykker blandt områdets fantastiske koralrev. Danskerne søger særligt flittigt på dette spektakulære hjem få meter fra stranden, hvor udsigten og omgivelserne næppe kan blive smukkere.
Listen åbenbarer også en længsel efter pulserende natteliv, idet festøen Ibiza indtager listens andenplads. Interessen fra danskernes søgninger samler sig i særlig grad omkring denne 12 personers-villa med egen pool og to tagterrasser.
Tydeligt er det også, at skiferien er stærkt savnet, idet en række skidestinationer i både Frankrig, Schweiz og Sverige er at finde på top 10-listen. Flest søgninger falder på denne temmeligt overdådige hytte i schweiziske Nendaz. Boligen byder blandt andet på egen luksusspa, udendørs opvarmet pool og en hjemmebiograf.
Listen over de destinationer, der indtil videre har oplevet den største vækst blandt danske søgninger på Airbnb i 2021, ser således ud:
- Zanzibar, Tanzania
- Ibiza, Spanien
- Nendaz, Schweiz
- Bagnes, Schweiz
- Saint Martin de Belleville, Frankrig
- Seoul, Sydkorea
- La-Croix Valmer, Frankrig
- Älvdalen, Sverige
- Bodø, Norge
- Siena, Italien