Frankrigs magiske sommerfænomener
Nogle fænomener knytter sig til en specifik tid af året. Her kan det betale sig at lade kalenderen diktere tidspunktet for din rejse. Det er blandt andet tilfældet, når vi retter opmærksomheden mod Frankrig. Her er der en del magiske fænomener, som hører sommermånederne til.
Sommer er tiden for de lilla blomstermarker
Lilla marker, som strækker sig, så langt øjet rækker. Du har sandsynligvis set fotos af de smukke franske lavendelmarker. Juni, juli og august er tiden i Frankrig, hvor disse marker står i fuldt flor. Det er et syn og en duft uden sammenligning, og hvert år tiltrækker dette fænomen tusindvis af besøgende, som alle tager turen til markerne for at opleve det magiske sommerfænomen.
Drømmer du om at opleve de smukke lilla og velduftende lavendelmarker, bør du lade turen gå til Plateau de Valensole i Provence denne sommer. Også Gorges du Verdon og Grasse er kendt for at huse de betagende lavendelmarker. Det er ret vigtigt at ramme områderne på det helt rette tidspunkt for at få den fulde oplevelse af lavendelmarker i flor. Tiden for blomstring kan tage sig forskelligt ud år for år og er i sidste ende bestemt af især vejrforhold.
Sommer er tiden for patriotisme og fodbold
Franskmænd er et stolt folkefærd, som tager deres nationalitet seriøst. Det er der ingen, der kan være i tvivl om, når de store mesterskaber i fodbold afvikles. Mange af disse mesterskaber hører de varme måneder til. Det var tilfældet for sidste VM, som fandt sted i juli 2018. Her løb Frankrig af med titlen som verdensmestre, hvilket vakte stor begejstring over alt i de franske gader.
Denne sommer er det tid til EM i fodbold, og her er Frankrig igen vinderfavorit. I hvert fald placerer odds på 5.50 fra en side kendt for sin EM og Superliga betting lige nu Frankrig på en førsteplads i mesterskabet. Den franske landstræner har da også holdt sig til det sikre i sin sammensætning af landsholdet. Altså tyder meget på, at der er noget godt i vente for Frankrig denne sommer, og det kunne da være en magisk oplevelse at befinde dig inden for landets grænser, når det kommende mesterskab afvikles. Når patriotismen kombineres med fodbold, sker der i hvert fald ofte magi.
Sommer er tiden for Bastilledagen
Den 14. juli er en helt speciel sommerdag i Frankrig. Denne dato markerer Frankrigs nationaldag. Hvert år fejres dagen med stil og maner. Især er den franske hovedstad Paris berygtet for sine festligheder på denne dag. Her kan du opleve et virvar af mennesker, parader og fyrværkeri, når franskmændene stuver sammen for at hylde deres elskede nation.
Festlighederne udfolder sig flere steder og på forskellige tidspunkter i Paris. Natten, som leder op til den 14. juli, er tidspunktet, hvor du kan danse med byens brandmænd. Bals de Pompiers er navnet på de store bal, som arrangeres af brandstationerne. Den 14. juli tidlig om morgenen er det så tid til at indtage Champs-Élysées for at overvære de medrivende parader. Når mørket falder på, bør du se op mod himlen. Her overdynges aftenhimlen af et magisk fyrværkerishow.
Sommer i Frankrig er således en magisk tid, hvor du kan opleve en række forskellige og interessante fænomener. Heriblandt venter dig alt fra smukke blomster til store mesterskaber og nationale mærkedage. Mon denne sommer skal være tidspunktet for dit besøg i Frankrig?