Hotte rejsemål fra Booking.com: Brașov, Rumænien
Hos portalen Booking.com har de kigget på de globale bookingtendenser for at kunne dele de otte mest hotte rejsemål du kan udforske i 2022. Fra storbyer og bjerglandsbyer til ophold ved havet og rejsemål der er rige på kultur og historie – der er et rejsemål for alle hvor de kan få en uforglemmelig rejse i 2022.
Hos Bangeforikkeatleve.dk bringer vi information om de otte udvalgte rejsemål. Her om Brașov, Rumænien.
Byen Brașov fra det 13. århundrede er fuld af middelalderstemning, ligger i hjertet af Transsylvanien og har været inspiration til bogen om verdens mest berømte vampyr. I denne by vil du blive sendt tilbage i tiden. Byen ligger langs bjergkæden Sydkarpaterne og er fuld af romantisk gotisk arkitektur hvilket giver en betagende skyline. De vigtigste seværdigheder inkluderer det uhyggelige og berømte Bran Slot, som inspirerede til Bram Stokers Dracula. Du kan også besøge et bjørnereservat hvor du kan se de utrolige dyr i deres naturlige habitat. Byen er en skjult skat i Europa, og her kan du tage på vandreture, tage en tur med kabelbane op til Tâmpa-bjerget hvor du kan se ud over hele byen, eller besøge de charmerende caféer der ligger rundt om den centrale plads Piața Sfatului. Og bare rolig, der er ikke nogen vampyrer.
Her skal du bo: Uptown Studio Brasov er en hyggelig lejlighed der ligger i et hus fra det 19. århundrede med udsigt til den gamle fæstningsmur i den gamle bydel. Den ligger kun en kort gåtur fra den store og berømte kirke Biserica Neagra. Lejligheden har en skøn blanding af den gamle stil i huset og nye og moderne faciliteter. Det er den perfekte base hvorfra du kan opleve Brașovs skønhed og historie.