Hotte rejsemål fra Booking.com: Llandudno, Storbritannien

Hos portalen Booking.com har de kigget på de globale bookingtendenser for at kunne dele de otte mest hotte rejsemål du kan udforske i 2022. Fra storbyer og bjerglandsbyer til ophold ved havet og rejsemål der er rige på kultur og historie – der er et rejsemål for alle hvor de kan få en uforglemmelig rejse i 2022.

Hos Bangeforikkeatleve.dk bringer vi information om de otte udvalgte rejsemål. Her om Llandudno i Storbritannien.

Llandudno, Storbritannien

Denne by blev førhen kaldt “The Queen of the Welsh Watering Places” og er en victoriansk skat ved havet på Wales’ nordlige kyst. Den er perfekt til at udforske strande, natur og slotte. Det formidable forbjerg af kalksten, der har udsigt ud over Llandudno, er kendt som The Great Orme, og her kan besøgende køre op med en sporvogn til stationen på bjergtoppen og nyde den fantastiske udsigt. Hvis du vil have den autentiske oplevelse af en typisk britisk by ved havet, skal du bare tage hen på strandpromenaden i Llandudno hvor der er charmerende butikker og alt andet en strandby kan byde på. Llandudno (udtales lan.did.no) er også hjemsted for Oriel Mostyn Gallery, som er en elegant bygning hvor der udstilles moderne kunst. Galleriet ligger tæt på en lang række restauranter, pubber og butikker.

Her skal du bo: Det charmerende Beachside Guest House ligger få meter fra Llandudnos strand og tæt på en minigolfbane, et udendørsteater og en lang række restauranter. Værelserne har et strand- og havtema, og nogle har udsigt over havet og promenaden.