Hotte rejsemål fra Booking.com: Melaka, Malaysia

Hos portalen Booking.com har de kigget på de globale bookingtendenser for at kunne dele de otte mest hotte rejsemål du kan udforske i 2022. Fra storbyer og bjerglandsbyer til ophold ved havet og rejsemål der er rige på kultur og historie – der er et rejsemål for alle hvor de kan få en uforglemmelig rejse i 2022.

Hos Bangeforikkeatleve.dk bringer vi information om de otte udvalgte rejsemål. Her om Melaka, Malaysia.

Melaka, Malaysia

Melaka er kendt som Malaysias historiske delstat og er fuld af bygninger som er en del af kulturarven, og ældgamle vartegn. De rejsende kan opleve den seje gadekunst i byen ved at tage en slentretur ned ad Jonker Walk. Her kan de også opleve lokale butikker, små museer og restauranter med mad fra det lokale Nyonya-køkken, som kan være meget stærk, men også meget lækker. Du kan opleve en masse i Melaka. Tag for eksempel på en dejlig familietur til Melaka Bird Park hvor I kan se over 700 forskellige fuglearter i en idyllisk botanisk have, eller besøge den smukke moské Masjid Selat Melaka, hvor der også er en fremragende udsigt fra. Når vandstanden er høj, ser det ud som om moskéen flyder ovenpå Malaccastrædet, og det er magisk at opleve både ved solopgang og solnedgang.

Her skal du bo: Vandrehjemmet Yote 28 ligger lige i hjertet af Melaka og har en moderne og unik indretning. Det er den perfekte base til at opleve de vigtigste seværdigheder i byen. Der er også en fælleslounge hvor gæsterne kan se film og spille spil og slappe af efter en lang dag på farten i den travle by.