Fantastiske madmarkeder der kan inspirere til gastronomiske rejser: London, Storbritannien

Forbered dig på at dine tænder løber i vand og maven rumler når du ser nærmere på nogle af de bedste madmarkeder rundt om i verden der kan inspirere til et ophold med fokus på fantastiske smage og kulinariske eventyr. Prøv lidt af det hele, fra lokale favoritter til internationale retter, i en afslappet atmosfære side om side med andre rejsende og de lokale. Når alt er samlet under ét tag, er der noget for enhver – veganere, kødspisere og alle derimellem. På et madmarked kan du altid få stillet sulten, uanset om du er til det søde, det salte, noget stærkt eller mildt. 51% af danske rejsende drømmer, ifølge en undersøgelse fra Booking.com, om at besøge de bedste kulinariske destinationer på deres næste rejse, og derfor deler Bangeforikkeatleve.dk syv madmarkeder du ikke må gå glip af som inspiration til dine næste foodie-ferier. Idag London, Storbritannien.

London, Storbritannien
London er et globalt midtpunkt for kultur, arkitektur, mode og mad – og byen har sandelig også omfavnet madmarked-trenden. I bydelen Victoria i det centrale London ligger Market Hall Victoria, som tilbyder 9 køkkener, 2 barer og en tagterrasse. Her er et stort udvalg af retter til overkommelige priser, fra mexicanske tacos til saftig kebab, britiske burgere og dim sum. Når du har prøvesmagt de mange lækre sager, kan du tage undergrundsbanen videre til det berømte Borough Market eller tage på en kulinarisk byvandring med guide til Brick Lane, hvor du kan forkæle dine smagsløg med alt fra karryretter til kage. 

Her skal du bo: Lige ved siden af Market Halls Victoria og i nærheden af teaterdistriktet ligger Kula London – Victoria, det perfekte udgangspunkt for at udforske byens mange kulturelle tilbud og madmarkeder. Lejlighederne er stilfuldt indrettet og har en hyggelig stemning der gør at du kan føle dig hjemme. Der er også et veludstyret køkken hvis du føler dig inspireret til at genskabe nogle af de lækre retter fra madmarkederne.