Rekordsommer i sigte på de skandinaviske pister

Sommersæsonen på SkiStars skidestinationer i Norden tegner til at blive en rekordsæson. SkiStar rapporterer lige nu om en stigning på 73 procent i sommerens bookinger fra danske gæster. Sommerens nyheder på de skandinaviske fjelddestinationer byder på mange nye cykelstier, pumptracks og flow-trails for MBT-entusiaster på flere destinationer, ny Zipline i Sälen, eventyrgolfbane, discgolfbane og meget mere.

Efter sidste sommers besøgsrekord fortsætter SkiStar med at investere i nye aktiviteter for at imødekomme gæsternes efterspørgsel efter en aktiv sommerferie. Friske bookingtal for den kommende sommer viser en stigning på 73 procent i antallet af bookede overnatninger fra Danmark, sammenlignet med samme periode i 2021. 

“Hos SkiStar arbejder vi for at fremme en aktiv livsstil, og for at flere skal få mulighed for også at nyde de fantastiske skandinaviske fjelde sammen med familie og venner om sommeren. Vi oplevede en kæmpe interesse allerede sidste sommer, hvor vi investerede massivt i vores aktivitetsudbud. Staycation- og nearcation-trenden har været i gang i et par år nu, og det at holde en aktiv ferie i naturen ser ud til at være en ferieform, som er kommet for at blive. Gæsterne vil gerne være aktive sammen med nære og kære, og samtidig bo og spise godt, ligesom mange kender det fra skiferien. De danske gæster er interesserede i vores cykelaktiviteter, som vi også satser meget på”, forklarer Stefan Sjöstrand, administrerende direktør SkiStar AB.

Allerede sidste sommer blev der introduceret rigtig mange nyheder fra SkiStar Sports & Adventures i Åre, Sälen og Trysil med nye cykelstier, klatreparker og camps for børn og unge med Valle Kids Club og Teen Camp Bike. Nyt for i år er SkiStar Olympic Youth Camp, hvor unge mellem 11-14 år træner sammen, og campen får besøg af OL-deltagere for ekstra inspiration.

I år fortsætter investeringerne på de forskellige fjelddestinationer, særligt i cykelaktiviteter. MTB-cyklister kan glæde sig til nye MBT-stier, flow-trails, pumptracks og større liftkapacitet til både cykler og passagerer. Men også en ny Zipline i klatreparken, nyt udendørs fitnesscenter, udvidelse af eventyrgolfbane og discgolfbane er blandt nyhederne. Derudover tilbydes flere helhedsoplevelser med fx god overnatning, spa, vandreture og golf via pakketilbud på SkiStars hoteller og lodges.

At bo bekvemt er vigtigt for SkiStars gæster, og som noget nyt i år holder Radisson Blu Mountain Resort & Residences i Trysil for første gang åbent om sommeren. Det betyder, at begge SkiStars aktivitetshoteller i Trysil samt SkiStar Lodge Experium i Lindvallen og SkiStar Lodge i Hemsedal er åbne for årets sommergæster.

Til forskel fra sidste sommer, der blev begrænset af en række restriktioner, er det nu muligt at åbne for events og arrangementer. Der er flere løb, konkurrencer og camps gennem sommeren og helt frem til oktober.

Nyheder på SkiStars destinationer for sommersæsonen 2022:

Sälen

  • To nye MBT trail-stier og en 1200 kvadratmeter ny pumptrack i Sälen.
  • Klatreparkernes succes fortsætter, og i Sälen bliver parken udvidet med to nye baner og en ny zipline.
  • Den store interesse for Valle Kids Club betyder, at aktiviteten udvides, så de 3-årige nu også får deres egen gruppe i Valle Kids Club i Sälen.
  • Vandringsmulighederne udvides med udvikling af stier og gangbrobyggeri, for eksempel i Lindvallen og ved Högfjället.
  • SkiStar Olympic Youth Camp, hvor unge mellem 11-14 år træner sammen og campen får besøg af OL-deltagere for ekstra inspiration.

Åre

  • Nye cykelstier i Åre Bike Park Trail og en opgradering af Serpentine i Åre Bike Park Downhill.
  • Foreningen Åre Bergscyklister indvier en af Sveriges største asfaltpumpebaner i forbindelse med Åre Bikepark.
  • Klatreparken udvides med to nye baner.
  • Nyt udsigtspunkt ved toppen af Kabinebanen, hvor gæsterne kan nyde udsigten over fjeldkæden.
  • Åre Skateboard Forening indvier en ny betonskaterpark ved Åre Strand.
  • For teenagere udvikles konceptet Teen Camp Bike Downhill til 12-15-årige, der elsker fart.

Trysil

  • SkiStar udvider fra en til tre liftbaserede flow-trails fra toppen af Fjellekspressen. Nyt i år er en rød og en blå trail fra top til bund. Begge er tilføjelser til den eksisterende Magic Moose, hvilket betyder, at det liftbaserede cykeludbud tredobles i løbet af sommeren.
  • Stoleliften Fjellekspressen får nye cykelstativer, der fordobler cykelkapaciteten.
  • I Trysil kan 700 mountainbikes i forskellige kategorier nu også forudbestilles på skistar.com til leje hos SportLodgen på begge sider af bjerget.
  • Nyt i år er, at Radisson Blu Mountain Resort & Residences i Fageråsen holder åbent for første gang om sommeren. Det betyder, at begge SkiStars hoteller i Trysil er åbne for årets sommergæster.
  • Valle tjekker ind på Radisson Blu Resort Trysil, til glæde for store og små. Som altid med spændende aktiviteter og overraskelser.
  • Eventyrgolfbanen får ni nye huller og har dermed 18 huller.
  • Discgolfbanen får seks nye huller og har dermed 18 huller.

Hemsedal

  • Norges vildeste flow-sti byder på hele 8 km i træk og vil være færdig, når liften åbner til sommer. Med alle tilstødende stier er der i alt 10 km flowsti i forbindelse med det liftbaserede cykeltilbud i Hemsedal.
  • Fordoblet liftkapacitet for både cykler og antal personer.
  • Ny flow-sti på 2,3 km på toppen af fjeldet.