Lufthansa åbner München op for danskerne via Billund Lufthavn
I dag, 2. maj, slog Lufthansa landingsstellet ud på banen i Billund Lufthavn, da flyet landede for første gang fra München. Nu er det muligt at komme direkte til München to gange dagligt alle ugens dage fra Billund Lufthavn. Erhvervslivet og både de tyske og danske turister jubler over forbindelsen.
München har længe stået på ønskelisten over destinationer i Billund Lufthavn. Nu er ønsket opfyldt, og i dag har Lufthansa indviet ruten med to daglige afgange, som i øvrigt kommer som supplement til Lufthansas fire daglige fly til Frankfurt. Glæden er stor hos både Lufthansa og Billund Lufthavn.
“En udvidelse af Lufthansas tilstedeværelse i Billund Lufthavn skyldes det stærke marked, som Billund Lufthavn servicerer. München er både en stor erhvervsby, men en skøn kultur gør også byen til en attraktiv turistdestination for danskere. Og i Billund Lufthavns marked er der både mange erhvervsrejsende og ferierejsende. Men omvendt forventer vi også, at tyske turister flyver til hjertet af Danmark”, fastslår Patrick Pötzsch, landechef for Lufthansa Group i Danmark.
Tidstabel:
Billund-München med to daglige afgange syv dage i ugen:
Kl. 06.40-08.20
Kl. 13.10-14.50
München-Billund med to daglige afgange syv dage i ugen:
Kl. 10.55-12.30
Kl. 21.45-23.20