Booking.coms forudsigelser nr. 4 for rejsers triumferende tilbagevenden i 2022: Lokalsamfundet først

I sin hidtil mest omfattende undersøgelse med fokus på rejseforudsigelser afslører en af verdens største digitale rejsevirksomheder, Booking.com, nu en fornyet følelse af optimisme og en lyst til at omfavne den nye virkelighed og atter igen opleve verden fuldt ud i det kommende år.

Sammen med praktisk talt alle andre aspekter af vores liv er det at rejse blevet redefineret flere gange i løbet af det sidste halvandet år, hvor vi konstant er blevet nødt til at forholde os til nye realiteter. Et dybere og stadig mere komplekst forhold til teknologi, en øget bevidsthed om menneskets indflydelse på planeten og en fornyet inspiration til at tage stilling til vor tids vigtige bevægelser indenfor social retfærdighed, har fået verden til at føles mindre og på samme tid uendeligt stor. Og selvom COVID-19 endnu ikke helt er fortid, begynder en utrættelig følelse af håb at indfinde sig. For at se nærmere på denne bølge af optimisme har Booking.com gennemført en omfattende undersøgelse med mere end 24.000 rejsende i 31 lande og områder og kombineret resultaterne med sine egne data og indsigt som en af verdens største digitale rejsevirksomheder de sidste 25 år, for at forudsige hvordan rejser vil fortsætte med at blive redefineret i det kommende år.

Undersøgelsen er endt ud i syv forudsigelser omkring rejser i 2022. Her på Bangeforikkeatleve.dk bringer vi dem en efter en. I nedenstående er den fjerde forudsigelse.

4. Lokalsamfundet først

Da restriktionerne satte en stopper for rejser i store dele af verden, tvang pandemien os til at få mest muligt ud af det der var lige uden for døren. Fra at støtte selvstændige virksomheder til at tilbringe mere tid end nogensinde før i den lokale park – vores forhold til samfundet omkring os er blevet genoplivet.  I 2022 vil dette ønske om en autentisk forbindelse til lokalsamfundet også gøre sig gældende på ferien, da vi søger at være mere bevidste om hver rejse vi tager på, og sikre at vores indflydelse på de steder vi besøger, og de mennesker der bor der, er positiv.

Godt halvdelen (58%) er enige om, at det er vigtigt at deres rejse er til gavn for lokalsamfundet på rejsemålet, og 57% ville sætte pris på en app eller en hjemmeside der anbefaler rejsemål hvor en stigning i turismen ville have en positiv indvirkning på lokalsamfundet. Desuden vil 68%3 gerne have at de penge de bruger på deres rejse, går til lokalsamfundet, og 73%3 vil gerne have autentiske oplevelser der er repræsentative for den lokale kultur.

Inspireret af vor tids vigtige bevægelser indenfor social retfærdighed vil rejsende i 2022, i højere grad undersøge hvorledes det sted de opholder sig, understøtter lokale virksomheder (31%) eller hvordan de penge de bruger som turister vil påvirke eller forbedre lokalsamfundet (29%), hvilket afspejler et nyt ønske om at gøre det rigtige for de mennesker der bor på de populære rejsemål året rundt.