Flypriserne falder, på trods af de nye flyskatter

I januar 2025 blev der indført flyskatter på flybilletter i Danmark, men det har ikke fået priserne til at stige. Tværtimod. Priser er faldet med op til 23% i forhold til sidste år. Og nogle er blandt de billigste nogensinde. Det på trods af en flyskat på kr. 30 per flybillet på europæiske destinationer og kr. 250-300 på interkontinentale destinationer. 

Det viser et pristjek med rejse i uge 12, foretaget på prissammenligningssiden Travelmarket.dk af Dansk Flyprisindex, som har overvåget priserne på flybilletter siden 2009.

Størst prisfald fra København
Prisfaldet på flybilletter er størst fra København, hvor gennemsnitsprisen til de europæiske rejsemål i Dansk Flyprisindex falder med 23% i forhold til sidste år.
Gennemsnitsprisen på kr. 489 er den næstlaveste målt i uge 12 siden 2010. Prisen var kun lavere i 2022. 

Gennemsnitsprisen på de interkontinentale flybilletter fra København er faldet med 15% siden sidste år.